stjernerne er åbne snitsår på en storslået intethed udgjort af
spektakulært supermassive black holes når det er virkelig smukt er vi dybere end hvaler der buldrer som løver under vand om forgangne kærligheder i tidligere liv der er altid noget ellers ville intet være mennesker kommer og går bliver spyttet ud til stjerneskud fra mødres skød ser lyset og skider på gud kravler og skovler deres blod og spyt og sperm fra de inderste af knoglerne knoglerne uden på huden og omvendt huden uden på knoglerne, der er få ting vi kan sige for at det bliver godt, det er fucked up det er fucking klassisk, det er store ord i munden på frosne øjeblikke hvor bladene falder som sten fra galaksens skuldre i mulden der er våd som det smukkeste smukkeste der betræder denne planet plantet som blomsterblod i det karmaskarpe stjernemenneske du er, det er den musik du elsker det er så fint som grovkornet