Det trækker ind og han trækker gardinerne for, så vejret ikke trækker så kraftigt. der er sol og så alligevel ikke. det ser halvsløjt ud. der er Kings of leon på computeren. Fuck om han giver en fuck for naboens helbred efter, hun har ligget og kneppet natten skrigende blæst. hun er jo fuldstændig væk. Der springer blomster og ukrudt op på hans stykke af haven, der tilhører hans stykke af lejligheden. han er arketypisk maskulin med kraftigt hageparti, markerede kindben og sulten. kneppede en 18 årig pige i går uden kondom. hvor ansvarligt er det så, kan du sige, han vil dertil sige, hvor ansvarlige er regeringer for at fucke skødesløst med menneskers liv på, fair nok, den der konspirationsparanoide måde, bliver hans undskyldning på hans egen skødesløse opførsel og eventuelle contraction af diverse kønssygdomme. men i det mindste erklærede hun overfor ham, da han bagefter spurgte hende, at hun var på pillen og til dét crackede han en selvironisk joke om hvor lidt ansvarsfuld han er, hvortil også hun grinte. det er dejligt når man kan blive enige om ting og det ikke altid skal gå ud over manden for det er for fanden trods alt kvinden, der skal bære barnet. hans logik har altid gået på, at hun bar hovedansvaret i det her pis. tager han den diskussion med kvinder, vil de fortælle, at mænd bærer en mindst lige så stor del. jajajajaja. bitches, tænker han. hvad fanden ved de. han slår en skid og volumen af den efterlader et smil for nogle sekunder på hans læber. en sanselig tilfredsstillelse udført af et smukt røvhul. folk er kedelige. fuck folk er kedelige. tænker. hvad sker der for, at deres mening i tilværelsen er jagten på at få børn. hvor tilstedeværende i forhold til ens eget pulserende EGO, er dét for en tilstedeværelse. en reproduktion af hvad. det samme tilbagevendende eksistentielle pis, der giver dig hovedpine dag ind og dag ud og så fortæller du mig, at du i din egen neurotiske selvindbildningstilstand, vil kunne gøre et bedre job end dine forældre og dermed ikke fucke dit afkom op. det er præcis det du fortæller. og jeg vil ikkke høre en fuck nu om mønsterbryderargumentet. det sker en gang ud af tredive milliarder. hvad er det du lever for. hvad brænder du for. reproduktionen som det højeste i tilværelsen. om han fatter hat af det moderne menneskes ørkesløse søgen efter et hav der for helvede alligevel viser sig at være den tørreste ørken. tørrere end en nordjyde. tørrere end sandpapir i kæften på en nordjyde, der har stået og trukket for længe i solen. hvad buldrer du for. hvorfor ikke gå ud med pistolerne ladt. dit sæd der skyder udover stjernehimlen med blot dét som meningen. meningen ikke at give mening. hvorfor denne laden stå til, ikkelytten, ikkeresponderen på dit inderste pis. hvad driver mennesket. andre mennesker. er det nu noget. han fatter ikke andre menneskers kedsomhed. i kraft af deres assasination af ensomhed. Han klør sig i røven, drikker en slurk af sin nybryggede kaffe og sukker højt. at være et smukt svin. at i det mindste være ærlig for det her. lort. at være en åben pulsåre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar