Romantisk tekst
For ham har det modsatte virkning af den ønskede. At det skubber HAM væk, at hun tilbageholder sine følelser fremfor bare at lette sit hjerte for fuld udblæsning fuldstændigt hudløst åbnet og klar. Men hun hører fra andre, at det bør hun ikke fordi det kan mænd ikke lide mens det absolut modsatte er tilfældet for hans vedkommende og de løber ud af hinandens nu før de ved af det. Og hvad i helvede skal man med dén klud. Han tænker på hende hele tiden men det tænker hun slet ikke på for hun tænker på ikke at tænke på det så hun tænker ikke på andet. Og fordi han tænker på hende hele tiden bliver han distraheret af andre ting og revet i andre retninger fordi hun ikke skriver, kigger på andre kvinder, klør sig i skridtet der er benhårdt, han vil ringe, det vil han, men hun sagde hun nok skulle skrive. Han gider jo heller ikke virke desperat og hun spiller kostbar og sådan udvikler ting sig til ting ud i fucking ingenting hvor ingen siger nogen noget som helst. Og hvad skal du med en hånd der kun griber om sig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
man kan godt få lidt ondt af ham. Sådan som han adskiller sig fra den kønsnormalitet der hersker indenfor den slags spil, kan han jo ende med at komme galt afsted den stakkels fyr.
SvarSlet