De går ned til det sted
kun De kender
hendes læber er sultne
efter at blive
bidt underlæben omsvøbt
af overlæben hans og hendes
pege og fuck
finger triller som lys
gennem cykeleger
over hans håndryg i januar
fuglene nipper hendes læber
smager af frugt
i hans øjne
hendes tårer triller som et
mikroskopisk hav
kun De kender til
et mikrokosmos
hun kalder det
indbegrebet af ubegribelighed
det fatter du slet ikke
siger hun
De går helt amok i et kys
hvor ingen får et ord indført
hvor alt får et ben indenfor
deres hudfolder udfolder sig
spjætter af fryd
som et elektrisk hegn ramt af lyset
står de bevægede i frossen grøn
hun står på det yderste
af sine tæer
og sin verden
mens også han
nærmest letter
fra jorden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar