Fordi du som sådan ikke bekymrer dig om bekymringer eller det der ligner, vader du bare som en menneskelige tåge eller noget endnu mere usynligt, gennem eksistens grød. Du har det varmt nok, du har det fedt nok, accasionally, knepper som en kanin, som en elsker, som en knepper, som en gal, som en træt, som en flad, som en slap alt efter, hvilket humør du er i. Du siger: Det skal nok gå, men kan have din tvivl. Til tider tænker du det hele er et gabende hul, til tider en fantastisk drøm, til tider rationelt tilbageholdende således at du siger, er det det, og bare driver med, elsker og smiler, siger du har det fedt nok og drikker dig måske stiv nogle timer efter. du sætter pris på erobringer. at din hånd har været der og har efterladt dit fingeraftryk. at du har gjort indtryk på nogen og i en periode, at dét menneske har elsket dig. du har måske ikke gengældt det, det har du med hundrede procents sikkerhed ikke, men fordi du er lidt bekræftiget i dit eget lort, at dit eget lort kan være tilnærmelsesvist gangbart indimellem, giver dig en vis trøst i alt dit lort. du har svært ved at se meningen med noget. hvorfor stå op og hvorfor falde og hvorfor fanden. du sejler. når du ser ansigter proppet med plastickirurgi, tænker du på trainwrecks og når du ser togulykker, tænker du på mislykket plastickirurgi, så du er fucked anyways like that. det mindste pis kan vælte dig af pinden. du er et siv i vinden. det er vanvittigt. din eks lavede engang en clairvoyance på dig. hun sagde det om dig. hun sagde dig alt. og så sidder du her og har pisse ondt af dig selv. du er sgu da helt væk mand. get a fucking grib, baby. du tænker du er færdig. du er færdig. burde lave noget genialt, men har ikke evnerne dertil. og så kommer kompensationen. ikke kompensationen, du mener, det at kompensere selvfølgelig. det er særligt slemt inden du falder i søvn. titusind tanker er alene med sig selv ude af stand til kommunikation. når du vågner er det lidt bedre og om natten er du tilbage igen hvor du var dagen inden. du er typen der hænger i.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar