Det er så svært og være så fed

Jeg er mega fed. Det fatter man jo slet ikke. hold... nu... kæft jeg er fed. Det fatter du jo slet ikke. Jeg stoppede op halvdelen af dagen i dag for at betragte mig selv i butiksvinduer. Det er for vildt jo. Shit jeg er fed, mand. Kraftedeme. Jeg kan stå sådan her foran en kæmpe mængde mennesker ligesom og stråle for de ligesom på dén måde, kunne indtage hvor fed jeg var. Men de begriber de nok ikke. Altså de har da måske haft en fjern fornemmelse af noget engang, hvor de tænkte, den her følelse er svedig nok, men den når da ikke min til sokkeholderne i fedhed. Jamen det er jo helt vildt. Jeg skal lige sidde lidt ned. Det er altså virkelig noget man skal sunde sig ovenpå sådan en omgang. nu forstår altså godt kanye west og jesus. jeg burde klæde mig mere i hvidt. altså sådan hele tiden. for sådan at inkapsle min spektakularitet og for at betone udadtil hvor fedt et menneske jeg er, så ingen ville gå glip af det. at de kunne se hvor smuk jeg var og hvor meget verden har brug for mig. at, hvis jeg gik bort, at folk ville sørge over mig og jeg ville få min helt egen dag og hvis der ingen var tilgængelige, kunne man give mig juleaften, eventuelt æde oblater i mit navn og sluge kameler, hvis man havde den mindste betænkelighed omkring hvor fed jeg er. det tror jeg sgu.