hjemkaldelse

Jeg går ind på et døgnåbent bibliotek
bibliotekarerne blitzer og blinker
som storsmilende biografer
med karismatiske kællinger
i hovedrollerne ingen når
til sokke eller hofteholderne
jeg låner op
til flere bøger om kærlighed til
kærlighed skrevet i datid knust
kunst i form af frosne erklæringer
plastret på bænke af teenagere
hvis tyggegummi var bogstaverne
jeg elsker dig højere end nogen andre
nogensinde ville kunne
så går jeg hjem og vågner
i hovedet af min seng
du ikke befolker med et land
skabt mikroskopisk makrokosmiske 
lysimpulser
og det er cool nok
du ikke elsker mig længere
så længe jeg kan læse bøger
om de der gør
og genkalde de følelser
du ikke længere er.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar