Tåge

Jeg står et øde sted. Virkelig. Skal videre mod Århus, men befinder mig af uforklarlige årsager et sted i nærheden af Odder. Blaffer i ca. en halv time indtil en gul Mazda samler mig op. Jeg stiger ind og ved min side sidder en mand perforeret af ar i ansigtet, der sikkert stammer fra hans tid som teenager. Han ser virkelig fucked up ud. Virkelig. Vi snakker knap sammen undervejs, et enkelt hej da jeg steg ind. Da vi nærmer os Århus spørger jeg om han kender sig selv. Nej, siger han ligeglad. Jeg kender ham heller ikke, siger jeg. Og står af ved lejligheden.