Jeg har drukket af din himmel og smagt på dine skyer duftet til din vanillehud jeg har lukket mine øjne og betragtet din åbenhed fra mit indre kalejdoskop du jeg har været nær dit dyb du har med dine dybe øjne taget mit hjerte i din hule hånd jeg er en eksistentialistisk enhjørning, der vil den ene del af din tosomhed, være din fabel, du dådyr. Se sneen smelter over substantielle bjerge og falder for landskabet