Den i dag faldne sne er en slags slud nærmest og som sneboldspotentiale ganske god. Ikke helt god dog. Den bedste fandte man som barn i skolegården og kunne knuses sammen til en sten i løbet af et øjeblik. Med den kunne vi smadre vinduer, gøre røvballer røde, og destruere brilleglas med de bare næver. Men sådan noget griseri kastede jeg mig selvfølgelig ikke ud i. Det var alle de andre. Jeg stod altid ovre i hjørnet og pillede bussemænd. Fandeme ikke noget jeg er stolt af da. Senere kom jeg ud af mit skjul og dominerede samtlige klassekammerater med skinnebenstacklinger og smukke driblinger på fodboldbanen. Og ja, vi små røvhuller spillede selvfølgelig også om vinteren. Støvler og flyverdragt svævende henover det mudrede græs.