Blodet mit fosser ud
i hvide floder
silkeblød mælk.
flænser himlens
smukke
blå.
flår slørskyer fra
hinanden der finder
hinanden igen på
horisontens tunge
dunken.

1 kommentar:

  1. Anonym27. november 2010 kl. 16.10

    Jeg synes du skriver mærkeligt og indimellem interessant.

    Alberte

    SvarSlet

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)