hvad er det jeg. bløder for. vil jeg overhovedet dø. for nogen. eller noget. hvor er mit
dig. er der noget galt med denne betragtning. jeg siger hvor er mit jeg, min kærlighed. kan det pis. bruges til noget. ja det er sort. natten. hvad fanden er det. jeg hænger mig i. hvor er mit hvor, hvorfor, hvordan og hvorledes. og alt. det der. kunne vi ikke bare konkludere at blodet var en kosmisk sammensmeltning af et verdenshjerte der slår dig. kosmisk simpelt simpelthen i kraft af sin kosmiske kompleksitet kraftedeme. jeg vil gå videre. til at sige at jeg vil sige et eller andet. er der mere. i den her mother. fucker. overgangsprocesser, tiltrækningskrafter, distraktionspetitesser. kerneværdier som jo for helvede aldrig kan være kernen. værdien. kollapsede klaverer der akkompagnerer din rastløsheds tyngende stilhedsfølelse. jeg går eksistentielt med alle. men man må ville lyve for at postulere den illusionsklistrede sandhed, der måske slet ikke er eksistensgrundlaget, hvis et sådant da er, i det hele. taget. at et eksistensgrundlag kun er et eksistensgrundlag i kraft af dets forpulede modpol, den røvpulende død. for at dø skal man nødvendigvis have levet. eller det vides vel heller ikke engang sådan totalt med sikkerhed, for ikke at sige vides ikke på nogen som helst måde. men er det et liv. er der et. døden kunne være endnu mere. om ikke noget, hvis dette, det vi er tilsyneladende, overhovedet er noget. som det ser. ud nu. det er jo en hypotese, du arbejder med, dit røvhul. er der en ende på der her hvad. hva. det falder. fra. jeg er så meget en anden end den jeg er, tænker jeg, jeg er, i et håb. du er sød, jeg kan godt lide dig. hold nu kæft. jeg elsker også dig, men er min kærlighed ikke underordnet, er du overhovedet under min hud, hvilket er det overordnede i den underordnede illusion. jeg er. ligeså. bange. for at dø. af blod. som dig.