det er noget med hensunkenhed, dybde og forestillingen, billedet af noget svulstigt, svedigt, der er noget andet, noget andet pis, noget vis form kører på kærlighed, hengivenheden i et kolossalt mikroøjeblik, vores tilstedeværelse i rummet, sammen, sammen, blod og våde læber, altid, de der, læber, fylde og dybe eksistentielt pakkede håndflader, åbne knogler, solen, nedgangen, lyset der æder dig op smukt, havets hjerte der slår i takt med landskaber hundrede kilometer væk, ultra blødt pakket ind i hvad der befinder sig, på den anden side, af døden.