jeg må gå
ned
i mit pis
nerveendernes arkæologi
min hukommelse er en tåget parkeringsplads
stanken af død
asfalt og en fars
elektrochok
brækker mig
ned koger mig
over
jeg har en stærk erindring
om alt
det jeg har glemt
sådan er der
så meget mens tiden
falder og mán læser camus
snakker lort og skider på
engle som en falden satan
der vender vrangen ud på trangen
til en helere halvhed
alt er psyko
logisk
kaos og kys
lys og lort
et fuldstændigt tilfældigt faldende blod
Ingen kommentarer:
Send en kommentar