Kærligheden er en bazooka

Jeg
institutionaliserer
en sindssygeanstalt
i mine knogler så
jeg konstant ved
hvor jeg har mig så
når jeg siger jeg
elsker dig kan
trække det tilbage
som reaktorkerne
der aldrig gik af
som en
kærlighedshymne
der aldrig blev
sunget jeg parkerer
parker af sommer
med os i karbad af
kys din karma får
vandet til at flyde
over med
skønhedsglød jeg
ville satans gerne
erklære et lydløst
pompøst
vokabularium her
for din fødder
vores kærtegn
kunne føde skove
af faldende blade i
oktober jeg kunne
tro på tro foruden
gud kun dig en
feminin version af
jesus uden bullshit
jeg ville elske dig
til mit ego smeltede
sammen til
atombomber
imploderede jeg
ville tage dine
bryster i munden
og de ville skvulpe
omkring min kæft
som ferskvand i et
sort hav jeg kunne
blive en evigheds
øjeblik nu
reflekteret som
himler der blitzer af
rendyrket
blodkarsenergi og
sådan set kunne vi
blive ved til solen
brændte vores
kroppe åbne som
sår

Ingen kommentarer:

Send en kommentar