Jeg kan lide ord der har en vis fremdrift i kombinationen mellem konsonanter og vokaler. En vis punch. Ordet refleksion kan jeg reflektere over i sin umiddelbarhed, kraften i fx refleks der som et knæspark bevæger sig over i ion med en styrke uden at der skal koges mere pis på dén suppe. Flade ord gør intet. Jeg vil have ord der vælter ud af kæften som et tog med 700 kilometer i timen.