Jeg tager efterhånden overhovedet
ikke bestik af situationens alvor
bare brager ind ad døren
som kun en vulkan kan
når du ikke ser den komme
du tilføjer eventuelt røvkedeligt
jeg elsker dig og jeg
kunne ryste på hovedet og hånden
ville ikke vide hvad fanden
jeg skulle gøre
af mig selv

jeg dynger landskabet til
og væsker triller som tårer ned af kød og
vi er virkelig
ingen steder kommet står
det til mig
mens du bliver rørt
af et liv i bevægelse
kan jeg bedre lide at gå
i stå.