Jeg ved det skam
jeg burde tale pænt
til ham han er
trods alt
min far
jeg burde droppe hold din kæft
det siger man bare ikke
siger min mor
men jeg snakker for satan
sådan fordi fader
snakkede sådan
som barn
sagde han bøssekarl
virkelig tit og engang
kaldte han naboen
Orla Porla
ikke til hans ansigt
men til mit
jeg misforstod det
og kaldte ham
Orla Porno det
misforstår min far så
og skælder mig ud
opfør dig ordentligt!
hvad fanden var DET for noget!
tænker jeg
men jeg kan nu godt lide ham
alligevel trods det
med bøssekarlen
og pornoen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar