Jeg står op sammen med solen. Det går lynhurtigt op for mig, at jeg ikke har sovet en skid. Dagen er en tåge, ikke så udstrakt anderledes fra alle de andre dage, men denne er mere drømmende og en form for næsten-forsvinden hen, hvor jeg allerhelst vil være. Men det sker aldrig. Og jeg orker ikke en revolution. Jeg starter med en revolutionerende tankegang i mit eget følelsesregister og fortæller ingen om strategien i drømmen. Okay, jeg kan løfte sløret en smule. Lyset er GULT og sjælen af GULD derinde. Hvis der er nogen endnu.