der tumultarisk bestemmer
den endegyldige sandhed
siger mit fiktive jeg er her
egentlig ikke lige nu, blot
mine fingre er tilstede ingen
hjertekapacitet kun et dødt
mønster af kalkulation
om du og jeg skal stå sådan
eller jeg og du rettere sådan
kunne man også gøre det
og jeg suger kokain i dette
øjeblik vi snakker sammen
dig bag skærmen mens jeg
bare snakker løs om alt eller
intet som helst væsentligt
virkelig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar