stadig med virtuelle virtuoser, der så vitalt brusende i mine lunger
jeg vader langs vandkanten mens jeg reciterer Kafka efter en kande kaffe
og den sorte snak er næsten immun over normaliteten, der i virkeligheden
er den værste surrealisme i mit blik, bevidstheden ligger i skizofrenien
med en borderline materialisme, der plukker efter sandheder fremfor bling
Ingen kommentarer:
Send en kommentar