Natten glider ind i marven som en pulserende

Ulykke. Lykkeligvis glider ulykken over i

Stilhedens transcendent iltakkumulerende

Bloddommelighed. Angsten dør lidt efter

Lidt som en tiltagende forsvindende

Flod imellem rynkede hænder, bedagede

Som det kys jeg lagde på dine

Læber langs åboulevardens kødfyldte sommerlys