dagene falder af
nætterne som blade
der er gået døde
der går en død
igennem
stilhedens rygsøjle
solen græder sine solstråler
over det spektakulære
landskab du kalder
din krop
der kalder på
blod fra en andens
åndedræt
dådyrene ved
hvad jeg snakker om
ordret
koret af kys
gennem havets marv
kærligheden som en kataklysmisk
begivenhed
for at gro
ilt hvor en ørken har blomstret
tro på det
døden som en skønhed
der elsker med livet