vores latterlige stemmer drukner i den her gigantisk irriterende tørretumbler. bladene og ordene hænger til tørre efter regnen. jegerne hænger sig i jegerne som løkkerne om halsen på livet selv. det er ikke til at sige noget ingen ikke har sagt i forvejen. der er kun denne transformatoriske lorteenergi i luften hele tiden. gader der bliver vasket, sår der bliver slikket, hunde der pisser, mennesker der bliver skidt ud med langsommelighedens foruroligende hastighed. du ved jo for helvede godt, hvad jeg snakker om.