solen bløder sit lys ind i dagens
splittede personlighed
jeg har ingen ord for fuglekvidder
eller blodrødsdybe kvinder
angsten hviler i sin hængekøje
dit antropomorficerede fuck
jeg lægger låg på min søvn
strækker kroppen til et mega
lomant T, drikker kaffe, forsvinder
i en tilstedeværelsens nihilisme