jeg lever ikke, jeg er udød. denne kendsgerning er en tyranossaurus. blodet vil altid indhente dig. denne accelererende krakelerende struktur. som en art tornadokonstuktion i dit åndedræt. kærligheden er en væske der kan opløse alt dit pis. jeg har det mærkeligt med denne eksistentielle stereotypisering. når sommerfugle fletter fingre på blæste sommereftermiddagsdage. når fugle gør. den sprængte fornemmelse af guddommeligheden i henholdsvis intetheden eller altet. din splittede automatisme. ikke at have valgt dit følelsesregisters uundgåelige reaktionsmønster. når et kys udraderer tvivlen. når dit kys flås i stykker. hele tiden ingenting aldrig nogensinde alting i ustandselig cirkulation. en sol i konstant fald fra sin fødsel. vintterhimlens latterligt fede krystallisation.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar