tiden bider mig i røven

den personlige revolution er for mig

tilsyneladende en anakronistisk lortekonstruktion

jeg drømmer om at dø

jeg drømmer om at leve

jeg drømmer ikke om en skid

duften eller stanken af foråret

gør ubeskrivelige ting ved min marv

lige nu kunne jeg pisse godt æde super meget softice

i går var en anden snak

mine hænder er mere blodfyldte end normalt

vennerne fremtrædende som anatomiske globuser

bon iver besynger et livepublikum i mine trommehinder
jeg bliver muligvis mere liderlig ved tanken om liderlighed end
liderligheden selv eller begge disse kombineret jeg
kunne have taget toget til københavn berlin døde
destinationer i jylland min angst er introvert lige nu
det er fint for det meste er mit åndedræt noget pis