min søvn falder i krop
underbevidstheden er en irriterende hovedspulsåre
jeg går med knyttede næver og skærende kæbe hele livet igennem
jeg sparker til noget i forvejen komplet dødt
kærligheden har trampolinkomplekser
lige nu mangler jeg alt
jeg er gennemgnasket knoglebark
dette er mit værk slet ingenting
fugle kunne ikke bekymre mig mindre
jeg kan tælle virkelig menneskelig dybtravende
kærlighed til mig på én hånd
jeg går snart ind i mig selv som en flad solnedgang
jeg går snart ud af mit gode skind
jeg gemmer det væk jeg går ud
tæller får slår år ihjel
dør som et tørstigt dådyr totalt splittet
ad