hvorfor går solen ikke op i mig. jeg mener: hvorfor bevæger den sig ikke vertikalt igennem mit blod fra fodsål og direkte op igennem hjerneskallen, til den sprænger himmelrummets trommehinder i et dybere lys end det der for et øjeblik gennemløb mit. jeg er en kosmisk ejakulation, vil være det. der er intet megalomant at spore her, blot et ønske om at ville stikke højere, det spektakulære nu. at ville være væk i alt. blød blød ilt. jeg siger dig, hvis mine blodårer havde stemmebånd.