translationen mellem form og stof forbliver uladsiggørlig transformation. 
jeg sidder og forestiller mig hvordan du sidder og forestiller dig mig. jeg forestiller mig
dig og tænker forestiller du mig der forestiller dig. mørket om venerne er selvfølgelig et
grænseløst røvhul, det kommer vi aldrig udenom.

inde i mit hjerte hviler en forskræmt fugleunge og fatter efter kærlighed.
baggrundslydene er så pisse ligeglade, det fatter du slet ikke. jeg ved
ikke præcis hvad stilheden prøver på at sige. mig.