som en skudsalve af blod
åbner verdenskødet sig
blomstrende for mine
knogler.

som at voldsnave havet
kollapse høj ned blandt
euforiske havfruer

som en evigt tilbagevendende
gentagelse gentaget som et
evigt nyt øjeblik driver

sneen ud af mit mørke faldet er
dragende som kærligheden
til dit udkast af et ego jeg sagde
en skudsalve blod et
bling karmakammer

der er intet
som en brændende
bro

mine hænder bundet
på ryggen
som en gud på
et kors.