hun fortæller mig jeg altid smiler når jeg vågner jeg fortæller hende det falder mig fuldstændig naturligt jeg ligger sammen med hende uden på nogen måde at føle mig klam føler bare kærlighed lige dér i øjeblik, efter vu var gået fra hinanden besøgte jeg hende og da jeg skulle hente nogle ting i forbindelse med at vi lavede aftensmad sammen platonisk greb jeg mulighed for igen at dufte til hendes lejlighed og ved den lejlighed bliver jeg grebet af vemodighed, ikke på nogen måde nogen tung eller tyngende følelse bare en at blive husket på hvilket fuckhoved man er og således accepterer at det aldrig bliver meget bedre end allerhøjst okay