I starten var erkendelsen
himlen sagde lad det
regne med elefanter der har
blues

fyrretusinde stjerneskud
i vores sygt blodfyldte
kys

Helt

utroligt

halvt.

nihilistisk grammatik

Jeg tåger
jeg tågede
jeg har tåget
jeg vil tåge
jeg ER tåge

min trampolineksistens som en katapult ud i horisonten

et
richterskalakys
og os

du har en lækker sårbarhed

over dig

jeg kan lide det

når dine glasknogler

slår mig ihjel med sin blodvarme

richterskalapuls

hun fortæller mig jeg altid smiler når jeg vågner jeg fortæller hende det falder mig fuldstændig naturligt jeg ligger sammen med hende uden på nogen måde at føle mig klam føler bare kærlighed lige dér i øjeblik, efter vu var gået fra hinanden besøgte jeg hende og da jeg skulle hente nogle ting i forbindelse med at vi lavede aftensmad sammen platonisk greb jeg mulighed for igen at dufte til hendes lejlighed og ved den lejlighed bliver jeg grebet af vemodighed, ikke på nogen måde nogen tung eller tyngende følelse bare en at blive husket på hvilket fuckhoved man er og således accepterer at det aldrig bliver meget bedre end allerhøjst okay

blod på dine sko
gennem en dyrisk have
af hengemte barndomsminder

De her pipes
er på crack
der er dog
stadig ild i
skærsildshimlen
afhængigt af perspektivet

Mine tanker er ultra 

violette 

i dit nærvær

over døden cirkulerer

vultures

der sparker gnister igang

som flammer 

der møgsnaver

i et bål

nød lærer døden at bløde

Død lærer dysfunktionel
mand at tage livet
ved nosserne

maskulinum tilsat bla bla

Noget syndefaldssymbolik
at bide i græsset og efterfølgende
rejse sig
som en fuldfed blodsprængt
erektion

preach
er et godt ord

så begyndte vi at snakke / sommeridyllisk / apokalyptisk bling bling

og så holdt vi
kæft hvad kom der ud
af dét

Ja okay, så var det ikke ligefrem videre konstruktivt det med nedbrydningen i form af skaller som imperativ, der ville bruske omkring knoglerne. For trangen til fortrængning er forskellig fra blod til blod, Det løber ud. Som tiden går hen og bliver noget. Forhåbentligt. Mine fingre fx. Ude af mine hænder. Fuldstændig. Refleksioner og endeløse betragtninger, hvad fanden skal der ikke blive. Af jord er du komma. Jeg er. Kom, et dybt håb. Kom. Nu for helvede. Da.

slutningen er en bitch som eksploderede solsystemer

ensomheden to
tal som u
endelige 0er
jeg kan se en
hestesko i skyerne
over mig
under mig
ingenting
overhovedet
efterhånden
er altsammen
bare punkt
ummer
i form af
ting der tager
øjeblikke 
og
evigheder
hvad er du
et tid
ligt født lig
uden sammen
hæng eller for
klaring
og slut

så hellere
en afkla
ring
en opblødning
og så et 
skingert
skreget 
slut

Hvorfor denne mand
jeg ikke kender særlig
godt
er ubeskriveligt begejstret
for kvinder opg hensynkelse
i garanteret bare sit eget
pis pusset op som sølvtøj
aner jeg ikke
men jeg søger konstant
at forstå ham som en puppe
hvis underbevidsthed spirer
frem under huden som
en psykolog der analyserer
retorikkens afslørende dybder

som glas er
jeg: panser, sårbar, sindssygt, reflekteret, for klar, rystende, kold, lunken,

flashing lights af noget dashing bright
plasticpoesi på en stjernesyg slagkraftshimmel
kyl mine pupiller i rekylet af hendes blod når jeg
som projektiler skydes i live af volddybe smil

Det er altid når
man vil spytte
det mest geniale
shit
at det værste 
lort kommer op

i så fald kan man diskutere
dette digts eksistens

Det er blandt andet fordi
det regner det er
så skide romantisk
at blive våd i en våd
uldsatan der ikke absorberer vand
eller noget
eller at stå i
bruseren
i blod til halsen
og alligevel
snave dit ansigt
i sig
som et sultent
dyr

mit hjerte på dine øjenvipper. tilføj selv flere klichcéer. om noget vi ikke kan komme. udenom: indeni.

Betragtninger om nuværende tilstande

bibliotekarer virker påfaldende passsionsløse hvis vi snakker litteratur deres profession taget i betragtning, jeg er ikke i besiddelse af statistisk stand til bevisførelse af dette faktum, men tænker at det umiddelbart kun vil ende med en ulidenskabelig kendgerning af eventuel depressiv karakter om deres karakter

årstiden er smadret smuk på denne årstid

ritalin udstyrer mig med et kontrolleret kaos

jeg har læst en teori om lovmæssig kaos eller noget i den dur og har svært ved at graspe hvordan kaos kan være forudsigeligt når tilfældigheder umuligt kan forudsiges men finder ud af at kaos i den kontekst betyder noget fuldstændigt andet at kaos er en uundgåelighed på en alligevel forudsigelig tidslinje

raskolnikov er et grundlæggende fucked individ omend han besidder rationelle ræsonnementer og hvis sindssyge udspringer af horrible omstændigheder i hans opvækst herunder pasning af hans døende far som trettenårig

jeg ved det er destruktivt men jeg har nogle gange fucking lyst til bicmacs

Par
a
dok
sal


eks
i
ste
rende

eks
i
stens

i
sin
es
sen
ti
el
le

ten
dens

og
så
allige
vel
trods
alt en
gang

kon
dens

og

mas
siv

for
glem
melse

så
dan et liv
er
kon
stant
ulti
ma
tivt

frem
ad
skrid
ende

ja til at gå i døden er et nogo

isolation er udelukket
hvad har jeg blandt andet bedrevet i ugens løb:
strøget henimod 900 selvmordstanker
lyttet til hallucinatorisk psykedelisk eksperimentalmusik
i nat haft angste drømme om at miste dem jeg elsker
forsvundet en dag mere

Trashhimmel
giv mig noget fucking
dybere blod i denne
defekte traktorkrop
rødderne er modsat røde
grå som regn og blå
blå tanker

Jeg synes du har fuldstændig ret i meget af det, du siger, men stiller mig nu alligevel ambivalent i forhold til det. Dog vil jeg erkende til min egen fejl, at der lige var nogle loop holes, jeg simpelthen havde glemt. I tilfælde af mennesker med Downs Syndrom eksempelvis, vil i flere tilfælde være ude af stand til selv at kunne  kontrollere deres vægt fordi de er lyststyrede. Eller børn der vokser op i familier, der lever ekstremt usundt, eller selvfølgelig, hvis der er noget fysiologisk, der umuliggør dette. Og nu må du ikke banke mig i hovedet fordi, jeg mangler nogle "kategorier" ;-). Der kan være mange psykiske katalysatorer for overvægt, det medgiver jeg gerne. Jeg synes bare det er forkert at kalde overvægt i sig selv en sygsom, for det er det ikke. Så skulle man kalde samtlige stimulanser for sygdomme. Altså er det en sygsom at ryge, det er en sygdom at spise for meget slik, det er en sygdom at bevæge sig ud i en glidebane, hvor man begynder at tage stoffer. Ja, jeg undsiger ikke det faktum, at der kan være omstændigheder i et menneskes liv, der nærmest umuliggør, at man ikke må dæmpe sine psykiske symptomer ved hjælp af en given kanal. Men derfor er det ikke en sygdom for det pågældende menneske. Der er snarere tale om et menneske, der er stærkere disponeret for at udvikle en eller anden form for afhængighed i løbet af sit liv, men derfor gør det det ikke til en sygdom i sig selv. I det øjeblik man kalder det for en sygdom ansvarsfraskriver

man sin situation, og siger, at det er ude af ens hænder. Det er det ikke. Ethvert menneske, der ikke hører under de ovenstående jeg først nævnte, har det latente potentiale til at tabe sig. Tag nu mig fx. Min far er manio depressiv og jeg "lider af" kronisk depression og ADD, hvorom man blandt andet siger, at mennesker med ADD eller ADHD har lettere ved at udvikle en eller anden form for misbrug gennem et helt liv. Jeg har aldrig rørt stoffer, jeg har aldrig været mere end marginalt overvægtig. Skulle jeg så konkludere, i tilfælde af, at jeg udviklede et misbrug, at det skyldtes ting i min fortid, at jeg ikke havde noget valg, og at det var en "sygdom"? Nej. Det er, ifølge mig, ikke en sygdom.  Det eneste, hvor man reelt kan kalde det for en sygdom, er når der er tale om en fysiologisk tilstand, en stofskiftesygdom. Og her er tale om en meget lille procentdel af befolkningen.

I det øjeblik man kalder det en sygdom, tager man ikke ansvar for sit eget liv, og har har dermed givet op. Det er en konsekvens af kulturelle og/eller psykologiske omstændigheder. Og her snakker vi vedvarende eller on and off fedme igennem et helt liv.

Fugle der flyder i formation
simultant drømmende i dybere
paralleluniverser 
på nordjyske skyer

Marken er marvet
og søen er kystet

jeg boller noget populærkulkur i form af kulturel kvalmende kommercialitet herunder fastfrosne popsange

jeg fyrer noget lort af der får mig til fremstå som om jeg er en mother der ved noget om shit men jeg ved ikke shit jeg fyrer bare pis af som jeg skulle være aristokratisk eller what the crack

jeg venter på præsidentkandidatdebat i nat transmitteret over tv to ikke pga af politisk substans jeg vil bare gerne se en af de to rige svin kollapse som depressionen

jeg tømmer noget cola og så eksisterer der et datingsite jeg crasher

jeg har haft lyst til at falde frit efter Felix Baumgartner

jeg forestiller mig den afstand tankerne på dig bogstavelig talt udgør overstiger 39 kilometer hvis man kun talte superlativerne om din røv med

jeg tænker mig selv til et andet menneske og banker tanken væk pga af abstrakte dimensioner

jeg har det som om fjerne planeter ville have påskønnet det svin jeg er mere

jeg fucking hader selvmedlidende digte med patosafsæt i

eksistentielle diskussioner med afsæt i popsange

er du ensom? ja for satan men tak fordi du spørger skal du absolut forpulet VADE i det

er alt du bekymrer dig om penge? nej alt jeg bekymrer mig om er fucking ikke penge jeg sover også og slikker fisse og så sover jeg også en del og gentager mig selv og sover en del

Kan du læse mit pokerfjæs? Ja du kan højst sandsynligt ret let aflæse mit ansigsudtryk da jeg er et psykolologisk vrag og efter en clairvoyancesession af en ekskæreste bogstavelig talt fik at vide jeg bevægede mig på en sårbarhedsskala hvor jeg poetisk kunne knække ved det mindste vindpust som et siv

Er du menneskelig eller er du en danser? Jeg er hverken menneskelig og danser udelukkende når jeg er pisse stiv

Ville jeg gribe en granat for dig? Nej jeg har aldrig post traumatisk stress pga min fødsel

Konstateringer:

Selvhøjtidelige mennesker har problemer

man sover fucking godt på maven

dette digt kunne sagtens have været konstrueret anderledes der er muligvis problemer eller det er der højst sandsynligt med linjeskift og pis men motherfucker det bliver ikke bedre det er landet på hvad produktet jeg fremstår som nu jeg gider ingen pis shiznit og der er tirsdag en okay flad dag end ikke på en subtil måde bare helt væk sådan

mit indre bærer flere planeter
der vil ud men ikke
finder sted
den ultimative 
rastløshed
jeg har så mange kys
jeg ikke ved hvor skal
placeres
jeg kan ikke placere
mit blod som jeg kan
placere min trang til
destruktion af denne eksistens
der ligger lige for
jeg tænker tit for ikke at sige
konstant på nærvær og mister derved
netop dette og dine
læber på mine
ord
der er noget døende over alting
den kliche er vel
uundgåelig som fødslen af
eksplosionen i universets livmoder
jeg er så høj som tyngdekraften
af en forelskelse i frit fald
forestiller jeg mig
jeg forestiller mig 
dig og jeg
forestiller mig du
kunne give en stjernefuck
for dette liv
og derfor give
alt

En håndfuld kys
og alt verdens
pis
simultant
vores junk og love
som parallelle passsioner

Krampagtige blod

anfald

som institionaliserede

epilepsianstalter

frafald af kald på fald

dårlig forpulet 

blodkarma 

plasmaparkeret

patetisk patospis

en hungren, basken, din personlige jesus jammer junk

gud er den bitch der talker trash 

i din håbløse hjertebark af en forladt carpark

bassen som på et 

proppet disko

under huden sveden

kollapser som udmattede

diskoskastere fuck

mig i det hele taget

dybden som illusion

for pis

er hvad vi arbejder

med og på

blæste alene

landeveje 

vader min ensomhed

og jeg ud i

havet som den kyst

vi altid har

været

jeg har altid været 

et kys 

i mit eget beknoglede landskab

jeg har tid været for ladt

en pistol om hengivelsen til nuet

min mave fortæller mig at du

blot er et spejlbillede af egocentralitet

kærlighedsklassisk kompost kynisk karma

klarhedskolonisation i en drømt syreverden

Koldsved voldfedt blabla
kropspis topfedt na na
rockerbitch fuckshit la la
tough break reality check ha ha

Det er ikke fordi du føler hele lortet bevæger sig i uendelige cirkler spiralerende out of order af den her hvad en tidligere ekskæreste i øvrigt i form af en clairvoyancesession jo netop cementerede at der ikke var noget i vejn

laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaang

er vejen til selvet

at stirre hinandens evighed front on som om
vi kunne dø hvert sekund

RØVSYGT LANDSKABSDIGT.

Natten falder påbladrende træerog visnende roser rislende
jeg ligger med halvåbneøjne og lys forrude
dagen synes diset men imenssynes dagen i disen
tågebanker i hjertet på luftletter til påny en solklar som skin på blankmark blotlagt i græsgrøntlandskab krydret med rødeblomster og døgnrytmiskesolnedgange polarcirkulerendesom regnbuerollarcoastersi et liv drømmeklaskende
vandlandskaber reflekteredei tusind glaspupiller og spejleti spejl der spejles i spejlet

Jeg er en mand af blå ord
jeg har ingen
ord for dine himler
det her pis forbliver mega motherfucking melankolsk
jeg tror du ved hvad jeg snakker
om når begræder knogler der går til
spanien er et besynderligt navn til en badeanstalt
det hele er forpulet absorberet absurditet

jeg er en bowlet ass nigga der læser russisk
litteratur og tjekker mail ser once upon a time in the west charles
bronson har et stålansigt charles bukowski et måne jeg føler
mit liv burde være en spaghettiwestern eller sammenklemt
mellem de mest spektakulære ord i en encyklopædi fx spektakulær jeg føler dine øjne
smukke burde være fastklemt på mit blik jeg har netop taget en test
for narcissisme jeg scorede 15 hvilket er fuldstændig overdrevet normalt 
hvornår præcis igen skal vi bolle hinandens spejlbilleder mens mainstream
pop banker gennem muren må jeg foreslå rihanna med coldplay coldplay
kan noget med stensikre blockbusterpophits rihannas ansigt ser
ikke så smadret ud længere chris browns forever er et sygt kærlighedsnummer 
jeg kunne blive ved forevigt forevigt fuck madonna 
holder sig godt jeg ku godt block madonna jeg har ikke noget problem
med at indrømme det faktum at kommerciel pop slash r and b bare kan 
noget andet noget andet pis ikke kan like fuck
jeg vil klassificeres som en hipster der kan klassificeres 
som hvad han selv engang tog afstand fra bitch hvilken kontrafuckingdiktion shit har bidt populærkulturen i røven 

himlen er på saltpetersyre

i star wars finder en intergalaktisk scene sted i form af spaghettiwesternsk inpireret dialog og handmotion

moskva er en by i rusland

min nye nabe spiller fucking højt musik jeg har

hans bas i nakken hvad fanden skete der lige

for islændingen hun var dejlig og skøn og nu 

dette overfladiske pikhoved

der er betragtelig fonetisk sammenhængskraft mellem raskolnikov og kaskelot men i højere grad mellem kaskelot og askepot

jeg har muligvis lige set en ufo

min mobil fucker med mig

 

om cirka ret mange år går jorden under ifølge astrofysikere pga af en gigantisk asteroide eller meteor

hvis man tror lars von triers melancholia handler om verdens undergang fatter man nada

jeg burde drikke mere alkohol

hyperseksuel forstyrrelse er den tilstand at man søger konstant bekræftigelse gennem sin seksualitet via fisse

jeg burde skære ned på porno

Mit kranium beskidt som charlie sheen på kokain
cool som blod i platoon eller linjerne i rakims og pacs croon
har min harpun som eksistenscarfacetunes spulet og pulet
umulig og blues syngende som sinatra høj som looney toon

alt det her pis

alene

ensomhed

du er den eneste

der fatter det

der er kun en

der forstår dig

dig

there anthrax on the pavement

Jeg trasher himlen
præcis hvor
meget bullshit
kan blodkar pakke
det skal brydes op
indvendigt
står små guder for skud
jeg er en regering
der stille reagerer
på min revolution
jeg er molekylær kontraktur
i en for smadret verden
nattehimlen er så wasted som spildt tid
månen fuld og jeg er så meget
masseproduceret kliché
med opsvulmet ego
til halsen

jeg er så molekylær du er
så elektromagnetisk
der er nok energi i det her rum
til flere kloder
selv havet bliver til
aske

Har man nogensinde målt intelligenskvotienten på snot

i så fald hvis den er overraskende

høj skal idiomet tages til efterretning

jeg har slået mit ego til søren i hundrede år

hvor mange digte ligger der i
facebookdiskussioner
vi snakker om hjortekød og kærlighed
jeg skriver vildt er vildt vildt
kulinariske eksplosioner
fibersprængninger pga for voldsomme orgasmer
neuroser og balancegangen
i flirt eller det punkt hvor man underbevidst giver en fuck
for sin tilsyneladende elskede