ikke
før klarheden kalder
før kærligheden falder
før faldet er klart
harpuner i brystet på dybden
den lange ende af sommerfugle
blodet i knoglerne på duernes flugt mod hjem
din gåsehud der står op før fanden får fod på
eller neglen under himlen, himlen hænderne
under huden, dine strittende bryster i et
lys af rum
skåret molekylært stykke for stykke ind til
benet, blodsprængtheden svulmer mod væggge i v
glasskårskys i regn så porøs som verdens sidste
solnedgang
ordene på vores læber bores sammen som et
smeltende tastatur