Positiv Kollisionskollibri

Temperaturen er voldsomt stigende. I eksplosiv grad.
Der stikker forlængede kropsvæsker ud fra solen mens himlen
nu stadigvæk er tilsvarende spektakulær.
Ildfluer vibrerer nu i imitationstilstand efter
en kollibris ustandselige rytme. Den, ligesom jeg, bevæger sig med femhundrede pulsslag i minuttet. Et jordskælv slås om en vulkan mens en lavine stiger opad aldrig før betragtet sådan. Jeg står på en bjergskråning som et mirakel i total kontrol over min egen storhed. Og med en kærligheds ukalkulerbare nøjagtighed kysser jeg hende mens verden skælver under vores kød, kryber under huden, nu er pulsen det absolut ypperligste superlativ. Det tyder på en gentagende reinkarnation af autencitet rewinded hvert hjerteslag.