Himlen dulmer
som en motherfucker
blodet bugner som forårsblade under kysset, fuglene
trækker tværs vejret som skyer
gennem dine lunger af
nyfødte storke høje på
kærlighedsstjerner og vildtudvidende pragtpupiller
under et grænseløst betagende brystfald
jeg har dage hvor himlen virker
jeg har dage hvor himlen virker
helt fucked
Jeg synes de sidste tre linjer siger det hele.
SvarSletHimlen, ja himlen, virker fucked.
Og alt indtil er stroboskoplysblink over et dødsdansende publikum. Måske
Ja. det har du ret i. Det er i virkeligheden nok rettere to separate digte. Måske er de nederste linjer mere end kirurgi af det øverste end, det er en konklusion. Og så er der jo ikke tale om andet end larm før klarheden indtræffer.
SvarSletPræcis.
SletDet er så til gengæld også HELVEDES klart. På den grusomt gode måde, Morten. Synes jeg.
Måske ja
SvarSletvi hænger os i det
måske
ja
Jeg er også helt pjattet med de sidste tre linjer!
SvarSletDet første fungerer også fint, men kærlighedsstjerner, brystfald og pragtpupiller er en smule tungt.
Jeg ved det. Jeg er blevet bedre til det der med ikke at lade linjerne løbe afsted med mig. Men der er stadig, evidently, udfald af indfald faldende til den dårlige side.
SvarSlet