Det der når
du reflekterer over blodet
overhovedet fosser rundt i knogler og kød
det der når du svælger, dvæler, driver, pumper
fascinationen af det at vi kan kommunikere
nu i dette fucking nu
fascinationen af at noget som helst
er
er kraftedeme da
fascinerende på den der evigtdragende fantastiske
vis
og sådan kunne jeg blive
ved til månen bliver en askesky strøget
udover kraniebrud der smiler
Ingen kommentarer:
Send en kommentar