Som var vi væren
skulptureret ind i
er

ind i hinandens hænder
løber vi rundt på banerne
i vores blod

du kører ud
for enden
af mit hjerte

stopper
tiden
som en prop
i forgængeligheden

legemet er tiltrådt
af spor gennem tusind
systemer og vi stempler
aldrig ud med
denne refleksion