Charles Bukowski kraftedeme
popper op i den her drøm jeg har
som en slidt filmstrimmel
i en gammel biograf fra
halvfjerserne
han sidder nede
bagi og masturberer eller spiller pik
er nok mere passende
med sit teenagesmadrede ansigt der minder
om en togulykke
og et månelandskab skriver
han himmel på himmel
ned i en sort notesblok han fik
af den far
der gjorde det forbi før
det startede
men Bukowski er
Bukowski
jeg kunne ikke drømme om ham
holdende jul og fødselsdag
med mormor på borde i marmor
jeg er hundrede på han
ville hænge sig på stedet hvis
det var tilfældet og jeg har det
præcis på samme måde
bortset fra jeg aldrig bliver et barn
der fik tæsk og
tæsk
se det kan jeg godt
ærgre mig helt
umenneskeligt over
når man kigger på hans
tekster.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar