Du spørger om du må stille mig et spørgsmål, hvilket jeg synes er verdens nok dummeste spørgsmål, men jeg ved hvad du mener med det, jeg ved du vil ned af en seriøs vej, det er fuldstændig tydeligt. Det er ikke et spørgsmål om spørgsmålet, det er et spørgsmål om hvordan du ligger op til det, i stedet for at spørge mig up front, ingen pis, uden filter. Jeg gider for helvede ikke trække det her forhold i langdrag og du ved udmærket hvad jeg mener jeg vil ikke minde dig på dengang du kneppede ham der, det er en dårlig drejning og du hader den vinkel eller at se mig i dét lys. Mens jeg fortæller dig, jeg elsker dig, skriver jeg med andre kvinder ved siden af og mens jeg kigger dig i øjnene det ene øjeblik, knepper jeg en anden det andet. Jeg er så skide håbløs og det ved du godt jeg er, at jeg har det billede af mig selv. jesus christ, kom dog videre menneske, siger jeg til mig selv. Dagene er lange som snegle i sand og jeg husker jeg havde dit baggrundsbillede på computeren i op til flere måneder efter vi havde slået op. Jeg har en veninde, der sagde det ikke var konstruktivt, jeg var kold og ville blive i følelsen og tog mig i at græde hver gang jeg tænkte på dengang. Vi var. Du ved. Men sådan er jeg så fucked og sådan er du så smuk og livet går videre og jeg er alligevel så skide syg, det ingen vegne kunne have båret.