Du siger jeg er stille. Jeg siger jeg siger kun noget når det er nødvendigt eller en nødssituation og har allerede brugt alt for mange ord. Du siger jeg er mærkeligt. Jeg ryster på hovedet og signalerer du kraftedeme skal holde kæft ved en sekundlang fastholdelse af dit blik, men på en virkelig høflig måde. Så trækker jeg ind i mig selv som en skildpadde. Og jeg ved du ikke har fået en skid svar på det du spurgte om, men lige nu er jeg pisse ligeglad og gider ikke tage diskussionen. Jeg samler tråden op dagen efter og du bliver måske 0,0000000000001 procent klogere på, hvad fanden jeg dog er for en.