I morgen skriver jeg et revolutionært digt med perfektionistisk touch.
I morgen lægger verden sig foran dine fødder for at se en personlig Jesus levitere og en genindspillet Johnny Cash.
I morgen hyler ulvene med Ginsbergs America mens vi beklager os over civilisationen og specifikt specialiserede verdensdele.
I morgen deler vandene sig.
I morgen sejler det hele.
I morgen kører vi på halvt blus.
I morgen opfindes nedtælling til nye pulsværdier.
i morgen sker der meget mere.
I morgen tager jeg hul på jordens indre.
I morgen udstråler solens indre sort sjæl mens jeg maskeret med universet suges ud i et pink vakuum.
I morgen er slutningen på verdens ende og starten på jordens eksplosion af kontrastfyldt elektromagnetisme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar