Superpuls

Jeg trækker vejret. Jeg trækker vejret fra skyererne og helt ned i lungerne. Det er en superlativ nærmest meditativ oplevelse her på den græsgrønne eng. Som en glansfuld galakse asfalteret som lette briser i min superpuls. Om morgenen dagen efter gentager det selvsamme mirakel sig. Jeg lever hævet over rationalitet i, hvilken som helst afskygning. Blæser en kosmisk sæbeboble og bobler af glæde til glæde for glæden.