Hvidt På Sort

Selvom natten forgabte sig i svimlende områder af slugte sorte nuancer, så var dagen desto mere værd at vente på. Og om morgenen da solen strakte sig langs gardinernes grandiose støv og prydede stuen med et lys, der skar glassene midtover, blev hjerterne forenet. Som en januardag i maj ville have gjort det hvidt på sort, glas på panser.