Dine kinder er mejslet i sensitiv granit. Bestemte, smukke, naturligt magiske, magisk naturlige. Øjnene kunne umuligt gøre et stærkere indtryk da vi mødes den aften nede ved åen. Dine læber giver i sig selv signal om at blive kysset af mine buldrende bløde sanseapparater og om, at overlæben skal passere blidt henover buen på din overlæbe, der kører ned over din underlæbes overstykke og den fugtige fornemmelsen de ligger så vidunderligt badet i. Tungernes svøben om hinanden danner lyde, danner billeder, der danner endorfiner til euforien tilsidst starter med os lige nu og her i øjeblikket. Du er perfekt badet i lyset fra byen og ligeså perfekt hviler min hånd mod dit ansigt, der bare giver sig hen fuldstændig naturligt ved et lille tip med hovedet og en stønnen så øm.
Det er den eneste virkelige nat i verdenshistorien.