Du elektrificerer mine refleksioner, hvor jeg nu begynder at se indad i mig selv, hvor vi møder hinanden i et dampende intenst puls-lys. Det kunne være Solen. Eller et sted jeg aldrig fysisk betræder. Jeg kan kun præcisere abstraktionen for dig. Og i den smelter vi til et andet kontinent som eksistentialistisk beror på solsystemets skælven i en atmosfæres form for indre ånd med substantielle læber.
åååh jubelhop og hjæææælp! For et digt! monsieur! jeg lider de megastore kontraster du sætter op. Særligt svæver ordene i de sidste tre linjer. Mums! bare mums!
SvarSletjeg tænker er det 'en atmosfæres form for ....' eller der er måske en anden skjult mening med din stavning, eller - du ved jeg er ikke den skarpeste til dansk.
Det var bare en tastefejl og jeg takker for retningen. Man kan ikke skrive så fede digte som dig og samtidig være uskarp i det danske:-)...
SvarSlet