Jeg står på nippet
til storhed eller brusende sammenbrud
i et blåt bølgende hav skvulpende om lungerne
en mand, der hulker, mens radiobølgerne kører løs
indvendigt som sindssyg kakofoni kaster kastanjer fra træets toppe
rødderene bløder de rå nuancer, mens stjerner balancerer deroppe
hjerter kvæles i konstellationer og netop i den situation dvæler
kroppen i mig som et suk fra krystalklar knust kærlighed nu
sejler denne stenbuk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar