det ligner ingenting
dette alt
mine fødder fastfrosset som
født ind i dødscirkulationen af
tilfældige sommerfugles vingebask
dagene falder af træerne som hendes
krystalliserede åndedræt gennem mit krystalliserede
åndedræt, jeg trækker mig
tilbage som en anden
latterligt pulserende iltmaskine
beton har ingenting på mig hvad
er et minde
et romantiseret postkort
til din dødsangst
apokalyptisk fosfor
noget at hænge sig i
en røvkold dag
krystalliserede åndedræt gennem mit krystalliserede
åndedræt, jeg trækker mig
tilbage som en anden
latterligt pulserende iltmaskine
beton har ingenting på mig hvad
er et minde
et romantiseret postkort
til din dødsangst
apokalyptisk fosfor
noget at hænge sig i
en røvkold dag
hvorfor går solen ikke op i mig. jeg mener: hvorfor bevæger den sig ikke vertikalt igennem mit blod fra fodsål og direkte op igennem hjerneskallen, til den sprænger himmelrummets trommehinder i et dybere lys end det der for et øjeblik gennemløb mit. jeg er en kosmisk ejakulation, vil være det. der er intet megalomant at spore her, blot et ønske om at ville stikke højere, det spektakulære nu. at ville være væk i alt. blød blød ilt. jeg siger dig, hvis mine blodårer havde stemmebånd.
tiden bider mig i røven
den personlige revolution er for mig
tilsyneladende en anakronistisk lortekonstruktion
jeg drømmer om at dø
jeg drømmer om at leve
jeg drømmer ikke om en skid
duften eller stanken af foråret
gør ubeskrivelige ting ved min marv
lige nu kunne jeg pisse godt æde super meget softice
i går var en anden snak
mine hænder er mere blodfyldte end normalt
vennerne fremtrædende som anatomiske globuser
bon iver besynger et livepublikum i mine trommehinder
jeg bliver muligvis mere liderlig ved tanken om liderlighed end
liderligheden selv eller begge disse kombineret jeg
kunne have taget toget til københavn berlin døde
destinationer i jylland min angst er introvert lige nu
det er fint for det meste er mit åndedræt noget pis
jeg bliver muligvis mere liderlig ved tanken om liderlighed end
liderligheden selv eller begge disse kombineret jeg
kunne have taget toget til københavn berlin døde
destinationer i jylland min angst er introvert lige nu
det er fint for det meste er mit åndedræt noget pis
brudstykke 1
Der er en pige, der bliver kneppet i den tilstødende bygning. Hun
klynker på en japansk måde. Som en voldtægt hun elsker. Jeg er syg, så fuck
jer. Jeg nægter at blive konfronteret med alle de ting, jeg ingen chance har
for at realisere for øjeblikket. Jeg lytter spændt til voldtægten, mens jeg
æder nogle triste efterladenskaber i køleskabet. Manden virker kold, ikke en
lyd. Der bliver pludselig stille derinde. Han er muligvis kommet, jeg kan høre
fodtrin i bygningen. Enten er hun på vej hjem eller så er han eller noget
tredje. Han skal måske købe chokolade, jeg får altid lyst til chokolade efter
sex. Chokolade kommer naturligt efter sex, darwinistisk rækkefølge. Efter at chokoladen
er fordøjet venter jeg typisk håbefuld på, at en accelererende lort er på vej
gennem mit tarmsystem. Det er et celebratorisk moment lige der. Al civilisation
suspenderes for fuld smadder. Når
jeg har været på toilettet, starter det hele forfra.
Abonner på:
Opslag (Atom)