stjernerne hænger bag
et lysopblæst netnærk
i klaser som læber
der snart falder
træerne stikker overflødigt
op over skjoldhøjkollegiets
parallelhorisont
klemmerne fasttøjret til tøjstativet
i et gyldent snit
i et gyldent shit

jeg sparker til karma som en teenager
til en røvgammel knallert
vi når til grænsen
af vores egen krop
knoglerne giver ikke meget
lyd af sig

jeg bider mærke i
et nedgående fly.