kroppen er et batteri. vi snakker kosmisk kendsgerning. en lad nok følelse. for nogle måneder siden spiste jeg kød der smagte for meget af dyr. kender du dét? min mund var efterfølgende intetfølende. og lammet kulinarisk. så drak jeg med garanti kaffe og ville, men kunne ikke, kysse dig grådigt. jeg ved ikke. jeg ved det godt. det er væk. jeg sidder ikke med andet en den lammede klamme smag. min umiddelbare trang blev tilbageholdt fordi jeg ville skrive kæft, og jeg er ikke interesseret i at blive set som et menneske med en beskidt mund. sæbet ind i bestialitet. jeg er for god. til sådan noget. jeg vil opfattes som smuk. det er noget med en kerne, snakkede vi om forleden. noget med at gå tilbage mens man går fremad. du ved hvad jeg mener.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar